Jeg hedder Nadja, jeg er 28 og kommer fra go'e gamle Ååårhus, hvor jeg bor sammen min datter Lili, som fylder 2 år til oktober og er født veganer.
Jeg har altid været madglad og nydt at spise. Jeg elsker at bruge tid køkkenet og afprøve nye opskrifter. Det der karakteriser min måde at lave mad på er, at jeg stort set altid laver noget nyt. Ironisk nok er jeg selv ret dårlig til at følge en opskrift, måske fordi jeg ikke bryder mig om, at nogen skal "bestemme", hvordan jeg laver min mad. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan finde ud af det :) At lave mad er min måde at stimulere min kreativitet på, og så er det samtidig en form for terapi, fordi det afstresser mig. Når jeg laver mad, sætter jeg ingen begrænsninger, og de bedste retter jeg har formået at kreere, har alle været resultatet af projekt "alt godt fra køkkenet". Jeg køber aldrig ind til nogen speciel ret, med mindre jeg altså skal have gæster og har besluttet mig for at lave noget specifikt, som jeg ved fungerer (ja, for når man eksperimenterer, går det også galt en gang imellem... og det behøver ikke at gå ud over gæsterne). Generelt laver jeg mad ud fra, hvad jeg har i mit køkken, og det gør alting meget sjovere, for nogle gange har jeg sat mig for at skulle lave noget bestemt i forhold til det jeg tror jeg har derhjemme, og så finder jeg pludselig ud af at der mangler en ingrediens. Det tvinger mig til at finde løsninger, og jeg ender ofte med at stå med en ret jeg aldrig har lavet, og så har jeg prøvet noget nyt og fået mere erfaring. Min rejse mod veganismen begyndte i Januar 2012, hvor jeg var igennem mere end ti eksaminer på en uge. Jeg studerede på det tidspunkt i Paris, og at skulle forsvare hele sit semester på en uge er slet ikke ualmindeligt på et fransk universitet. Jeg var selvklart meget træt og udkørt, da jeg var færdig med eksaminerne og havde heldigvis ferie i et par uger, imens eksaminerne blev rettet igennem. Jeg havde brug for energi, og havde faktisk kun lyst til at spise frugt og grøntsager, fordi jeg også var træt af al den fede mad, jeg havde fået i julen. En dag lå jeg på sofaen da min store kat kom slentrende ude fra køkkenet - direktion sofa! Han hoppede op til mig og kastede sig dramatisk ned på min mave, for at blive aet. Som vi lå der, begyndte jeg at tænke på, hvad der gav Oliver ret til at ikke at ende på middagsbordet i forhold til f.eks. en gris. Jeg kunne ikke finde nogen logisk forklaring, for efter at have boet flere år på en bondegård som barn, ved jeg at grise er lige så intelligente som f.eks. hunde: De har deres egen personlighed, ligesom alle andre dyr og kan føle både glæde og smerte - og så elsker de at blive kløet på maven! Det overraskede mig ikke at have skænket grisen - og alle de andre dyr - en tanke i alle de år jeg havde spist frikadeller, steaks og kyllingelår. Mine tanker satte en hel proces igang, og jeg besluttede mig for at blive pescetar (ikke at spise kød, men stadig fisk). Det holdte dog ikke længe, for jeg fik dårlig samvittighed over at være med til at slå uskyldige væsner ihjel, for bare at kunne spise dem. Tænk, at ét eller flere dyr dagligt måtte lade livet for at stille mine smagsløg tilfredse. Så jeg blev vegetar og min samvittighed fik fred... i hvertfald for en tid. I sommeren 2012, tog jeg på ferie til Kreta med min familie og en af mine bedste venner, Thomas, som også er veganer (du kender ham måske fra Kærlighed&Kikærter?). Jeg skulle bo i lejlighed med Thomas og jeg var gået med til at spise vegansk hele ugen. Det var næsten lige så let, som at være vegetar. Det eneste jeg savnede var ost, som jeg var vant til at spise enormt meget af hjemme i Paris. Jeg kunne ikke rigtig mærke fysisk forskel på den ene uge, jeg levede vegansk på Kreta, men jeg var nysgerrig efter at finde ud af, om jeg overhovedet ville kunne mærke en forskel, hvis jeg blev ved. Så det gjorde jeg. Efter ca. en måned havde jeg så meget krudt i røven, at jeg måtte løbe ture både morgen og aften, for at kunne sidde stille nok til at kunne lave mit arbejde til universitetet. En del af energiboostet forsvandt efter endnu et par måneder, men jeg har fortsat mere energi og har brug for mindre søvn, end da jeg var altspisende og vegetar. På samme tid som jeg afprøvede den veganske livsstil, så jeg nogle forskellige videoer og dokumentarer om veganisme, deriblandt Gary Yourofskys tale, også kendt som "The best speach you'll ever hear" (den bedste tale du nogensinde vil høre). Jeg ved ikke om det er den bedste tale jeg nogensinde har hørt, men det er den, som har gjort den største forskel i mit liv. Gary lærte mig, at man selv som vegetar bidrager til dyremishandling og drab på dyr, og at mælk og æg har langt større skadelige end sundhedsmæssige effekter på ens helbred, end man umiddelbart skulle tro, efter at have været blevet fyldt med propaganda hele livet. I dag ved jeg, at der er så mange ting der foregår, som vi som forbrugere aldrig ser eller hører om, med mindre vi selv gør en aktiv indsats for at vide, hvordan tingene hænger sammen. Mange mennesker er ligeglade eller lukker øjnene for, hvad der sker, selvom de egentlig godt ved, at det er forkert. Andre lever i forestillingen om at så længe man køber økologisk, render dyrene lykkeligt rundt på en mark og bliver aet og lullet i søvn, når de skal slagtes. Det er let at tage skyklapper på, men det er det virkelig ok at slå uskyldige dyr ihjel, som har følelser, familier og ønsker at leve lige så meget som du og jeg? Hvorfor gør vi forskel på nuttede, ikke-nuttede dyr og landbrugsdyr? Hvorfor har vi mennesker, ret til at bestemme, hvem der skal dø og hvem der skal leve? Og er det fordi vi har den fysiske magt at vi absolut skal anvende den? Som du nok har regnet ud, blev min veganske prøveperiode til en livsstil - en livsstil som jeg fortsat sætter en stolthed i at leve og som giver min samvittighed fred. Jeg håber at du vil finde inspiration på min side. - Nadja |
Måske har du prøvet en af mine opskrifter?
Måske har du endda fundet en måde at gøre en af retterne bedre på? Det kunne også være, at du havde spørgsmål vedrørende veganisme? Ligegyldigt hvad, er du meget velkommen til at sende mig en email |